An easy prey - Amberle

S: Skoven
T: 23.00
O: Mørke, mørke og atter mørke
P: Læderjakke, sorte bukser og en dolk i bæltet

En mørkhåret dreng bevægede sig langsomt og lydløst gennem skoven - på jagt efter et nemt bytte. Ved hans side gik et stort, sort hundelignende væsen. En Black Shuck ved navn Ecto.
Det varede ikke længe, før drengen hørte en lyd, der godt kunne stamme fra et menneske. Lidt hurtigere gik han mod lyden med sin følgesvend ved sin side.
Lyden viste sig at stamme fra en pige, tydeligvis elver, og egentlig ret køn. Men alt for gammel til ham - det var han helt klar over. Desuden var han ikke på jagt efter en kæreste.
Han bad Ecto vente i skovens skygger, mens han listede sig om bag pigen. Hvis hun bare lod være med at vende sig om, ville han få fat i hendes pung. Han strakte armen ud imod den og holdt vejret.

---

Det havde været en lang aften, og Amberle havde besluttet sig for hende og Moonlight skulle stoppe deres dagsrejse her. Hun fortrak naturen fremfor slottet, selvfølgelig boede de i naturen, men at se op på stjernerne var blot noget andet. Amberle stod og spekulerede om, hvad der mon var udenfor skoven. Hun vidste der var en masse dumme væsner, som ikke kunne finde hoved og hale i deres liv. Hingsten vrinskede af hende, og hun rystede let på hovedet. Det var en ganske stille aften. Hun havde fået lavet sig et bål, og de orange flammer lavede de smukkeste dog en smule uhyggelige skygger i mellem de mange træer. Hun bredte et skind ud og satte sig på det. Stille lukkede hun øjnene og slappede af i sine muskler. Moonlight vrinskede kort, og Amberle sukkede let. "Et skridt til og du mister den hånd du ser ud til at være så glad for." Amberle drejede hovedet let til siden, og kiggede på den unge dreng. Tydeligt blot et barn, det kaldte hun i hvert fald teenagerne. Amberle greb sit sværd fra jorden, hvor hun havde lagt det foran sine fødder.
"Hvad bringer dig til skoven så sent på aftenen. Har du overhovedet noget at fortage dig herude?" Spurgte hun med et hævet bryn. Sværdet var til, hvis han skulle forvolde hende nogle problemer, man vidste aldrig. Desuden ønskede hun ikke flere overraskelser end hun havde fået på nuværende tidspunkt. Amberle sank stille en klump, og så mere rolig ud nu - eller var det blot et trick? Så nikkede hun over imod bålpladsen.
"Vil du have varmen og lidt mad... eller ønsker du at fordufte ind i skovens mærke igen?" Spurgte hun så. Amberle var skam venlig nok af sig, og selskab kunne hun godt lide. Så hvorfor ikke være en smule gæstfri? Selvfølgelig hvis han prøvede at tage nogle af hendes ting, ville hun ikke lade ham slippe så let fra det. Så hun var skarp.

Først stivnede han af frygt, så smilede han og rettede sig op. Mødte kvindens blik. "Mit foretagende er vist uvæsenligt for dig," smilede han og bukkede dybt for hende. En plan var ved at tage form i hans hoved. "Men et godt måltid mad siger jeg aldrig nej til."
Langsomt bevægede han sig om på den anden side af bålet - dog hele tiden med blikket fast rettet mod pigen. Man vidste jo aldrig, hvad hun kunne finde på.
Forsigtigt satte han sig ned på jorden og nød stilheden, der kun blev brudt af ildens knitren. Han sendte et lille blik til Ecto og bad ham blive hvor han var. Måske ville der blive brug for ham senere.
"Må man spørge, hvem det er, man skal dele et måltid med?" spurgte han forsigtigt uden at lade smilet falme.