Come get me if you can - Cullen

Cullen stoppede op og betragtede Diabulos med en tvetydig mine før han så besluttede sig for et svar. "Tillid ... og måske ligefrem dovenskab." Tankerne der fulgte ørene fik ham til at smile kort. "... du har ret i, at jeg ikke som sådan har brug for pengene, men det ændre ikke ved, at jeg gerne vil have dem. Men jeg gider ikke angribes af din følgesvend og måske har du vitterligt mere brug for dem end mig." Han trak kort på skulderene. Der var ingen grund til at gøre et kæmpe nummer ud af en lille detalje. "Måske et skub på vej imod den gode vej med dydige handlinger, selvom jeg ærligt må indrømme du nok har lang vej." Det var egentligt ikke ondt ment, selvom det kunne tolkes sådan. Cullen følte ikke direkte afsky overfor folk der måske ikke fulgte den mest moralske vej. De havde uden tvivl deres personlige grunde og han ville ikke i gang med at afgøre om det var den rette måde at gøre det på. Det vidste de forhåbentligt selv og ellers skulle det sikkert komme og bide dem i enden i sidste ende.

Endnu en latter gled over hans læber. Hvor havde den fremmede dog ret. Når ingen havde lyst til at tage sig af ham og lære at opføre sig ordenligt, hvad fanden skulle han så gøre? Han vidste godt, at den fremmede ikke mente det ondt, men det stak alligevel lidt i hjertet på ham.
"Har du måske lyst til at hilse på min følgesvend?" det var ment som en spøg, men den anden måtte da gerne. Athar havde en lille fornemmelse af, at han kunne stole på fyren her. Det ville sikkert koste ham dyrt, og den lille stemme i baghovedet forsøgte højlydt at advare ham.
De lysende øjne fulgte dem fra de mørke sidegader og advarede ved konsekvenserne af at gøre noget overilet. Men Athar havde helt styr på, hvad det var han lavede.

Kort stod Cullen og overvejede mulighederne. Ligesom hos Diabulos ringede advarselsklokkerne, men det kunne være interessant at se følgesvenden og det var også en måde at vise, hvad tillid var. "Så må jeg bare håbe, at den ikke angriber mig." Lød det i en drillende tone, selvom hans bekymring nu var sand nok. Der var dog intet bedre at skjule sine bekymringer i jokes. Det lettede altid på humøret. "Du har jo gjort mig helt nysgerrig med det 'følgesvend' så når du nu tilbyder det kan jeg vel næppe sige nej." Det var uden tvivl bare en dårlig undskyldning for nysgerrigheden, men gik den så gik den.
En anelse anspændt ventede han på, at Diabulos skulle fremvise sin følgesvend. Cullen var dog klar til at løbe, hvis det viste sig at være en drage eller en altædende rotte der kunne sluge ham i én mundfuld. Det ville nok være for sent at løbe, men det måtte bare være sådan. Livet var jo ikke værd at leve, hvis man ikke tog et par chancer i ny og næ.

Smilet veg ikke fra hans ansigt. Den anden stolede på ham - i hvert fald lidt. Det var en underlig fornemmelse. Men også rar. "Bare rolig. Ecto angriber ikke uden tilladelse. Og hvis han gør, skal jeg nok stoppe ham," sagde han så.
De nåede til en gyde, og de lysende øjne stirrede stadig på dem. Athar sikrede sig, at der ikke var nogen i nærheden, og bad så øjnenes ejermand komme langsomt ud i sollyset.
En sort skabning, der var næsten en halv meter større end Athar selv, strakte sig ud af skyggernes beskyttende mørke. Bevægelserne lignede en hunds og så alligevel ikke.
"Hvis du undrer dig over, hvad han er, så er han en Black Shuck," sagde han med et smil og klappede sin følgesvend på hovedet. Den stirrede undersøgende på den fremmede fyr. Knurrede lidt.

Ecto. Spøjst navn, men Cullen kunne faktisk godt lide det, især klangen. Stadig forundret og en anelse urolig ved hele situationen fulgte han med Diabulos hen til den næste gyde, hvor den omtalte følgesvend endelig kom ud af skyggerne. Et bryn skød helt op i himlen hos Cullen, der i et par sekunder tavst betragtede skabningen. "Har ingen anelse om, hvad det er ..." Lød det så efter nogle sekunder. Egentligt kunne han ikke engang afgøre, hvilken slags type det var, form mæssigt. Der var afgjort noget hund over den, men mere præcist kunne han ikke specificere det.
"Hvordan har du fået fat i sådan en?" Det var af, hvad Cullen vidste, ikke lige noget man kunne tage ned og købe i den nærmeste dyrekennel, men måske var der en overnaturlig en et eller andet sted i byen. Et eller andet sted ville det ikke overraske ham. Der var så mange mærkelige ting i byen.

Athar vendte sig mod skabningen og forsatte med at klø den. Bad den lægge sig ned, så den var lidt nærmere hans egen højde.
"De er yderst sjældne. Man kan kun få fat i dem i deres naturlive omgivelser, som er de dybeste og mørkeste dele af skoven. Mange er bange for dem på grund af størrelsen og temperamentet," sagde han og mødte den sorte skabnings øjne. Han undveg med vilje den fremmedes spørgsmål om, hvordan han havde skaffet den. Det var han ikke klar til at fortælle.
"Vil du nu fortælle mig dit navn eller skal jeg bare gætte?" han havde skimtet et efternavn i mandens pung, men var aldrig kommet nærmere.

Aha. Man lærte altid noget nyt! Et kort nik kom fra Cullen. At Diabulos ikke svarede på hans andet spørgsmål bemærkede han, men der var ingen grund til at presse på. Derfor valgte han at lade emnet falle og så fortsætte samtalen med, hvad end der måtte komme. Det der kom var en interesse for hans eget navn. Noget der på en sin vis ikke overraskede ham.
"Du er velkommen til at gætte." Drengen ville nok ikke kunne gætte det, det kunne jo være alt, og hans navn var ikke så voldsomt populært. Det kunne dog være, at han havde tankelæse evner eller noget helt tredje der gjorde ham i stand til at være overnaturlig god til at gætte navne. Det kunne kun tiden fortælle Cullen, der tålmodigt ventede på det første bud.

//Hey! Bare så du ved det, så er jeg nok liidt langsom til at svare de næste dage da jeg har lidt travlt IRL

Ecto brummede lidt, men beklagede sig ikke yderligere over den fremmedes tilstedeværelse. Imens kørte Athars hjerne på højtryk. Typiske varulvenavne, hvad kunne det være?
"Lige umiddelbart ville jeg sige Chris, Marcus eller Jacob," han lagde hovedet på skrå og betragtede den anden. "Men dit kropssprog siger mig, at det er noget usædvanligt."
Og så alligevel. Han mente ikke, at de var helt ude i noget fra mytologien, men stadigvæk i fiktionens verden. Måske bøgernes? Eller filmenes? Eller begge dele?
"Måske noget i retningen af Connor eller Cory?" der var i hvert fald noget med det C i starten. Det havde han vist skimtet, da han gav fyren sin pung tilbage.

//Helt fint Tak for at give besked //