Vampire for Two//Belle

S Silent City
O En masse forskelig slags væsner
V Det er lidt koldt, da Aften lige er begynde.
Tid 22,00
P http://g01.a.alicdn.com/kf/HTB1Im4CIpXXXXXwaXXXq6xXFXXXl/The-Mortal-Instruments-City-of-Bones-Jace-Wayland-Pleather-Men-Coat-Jacket-Pant-For-Men-Outfit.jpg

Elijah bevægede sig gennem byen, ved hjælp af de bygninger der var. Han, havde hørt at der skulle være en vampyr her, hvor han så havde, taget opgaven. Det var en der, havde brudt trektaten. Ved og myrde nogen mennesker, hvor til Elijah havde fået at vide, de ikke skulle blande sig. Han, havde dog stadig valgt og blande sig og derfor var han på vej gennem gaderne nu. Han hørte dog kort efter Jace ringe ham op, hvor til han tog imod opkaldet. ”Yeah Elijah her, yeah, Jace jeg ved jeg går mod vores ordre men helt seriøst, jeg vil ikke lade den her vampyr gå frit efter, hvad den har gjorde.” Elijah lagede derefter på, hvor han så kunne se at det var en Natklub vampyren gik ind i.

Elijah havde, som altid nogen rune tatoveret på sig selv, hvor til han kunne bruge dem til hans fordel og ikke andres. Men han, havde os altid gjorde disse ting selv, hvor til han var ligeglad med reglerne. Han skubbede sig selv diskret gennem danse gulvet, hvilket der gjorde han var nød til og skubbe til nogen svagt for at kunne komme længere ind. Da han fik øje på vampyren igen, gik han hurtig gennem det og kom til og skubbe en rødhåret kvinde, han lagede ikke så meget mærke til hende, fordi han troede hun var en mundan. Så hun kunne sikkert ikke engang se ham, alligevel, hvilket Elijah brugte som en undskyldning for ham selv. Jace og Elijah, var os rivaler så det, at Jace der fulgte reglerne, hvor til Elijah bøjet dem, hver evig eneste gang han kunne.
Han stoppet kort op, hvor han så stillede sig lidt i skyggen inden han kom ind i lokalet, hvor han så fik styr på alle dem der var der inde. Det så ud til der var 3 vampyrer, men han var ikke sikker der kunne sagtens være flere.

Derfor kom han ind og hen til hende, der så ud til og lede det hele, hvorefter han kunne se hun prøvet og bruge hendes magi på ham. Han lod hende tro hun, havde vundet, "hvad laver du så her shadowhunter." Hvad hun ikke vidste var han, havde en rune mod det, hvilket der gjorde at kunne modstå det, hvorefter hans svar kom ud. "Glem det snut, du er ikke min type." med det samme efter stak hans sværde igennem hende da hun, troede hun, havde styr på ham. Hvorefter der begynde en masse kamp inde i selve klubbens særlig sted, Elijah blive kaste mod muren, hvor en af hendes elsker var han sikkert, prøvet og hævne sig på Elijah ved og kaste rundt med ham, ”du er en død mand Shadowhunter.” hvor til Elijahs svar var, ”øh nej og ja, du burde og få en bedre smag i kvinder.” Hvor til han dukkede op bag den Vampyr og myrdet ham, kort efter kunne han se at, han ville få sin kamp for mod alle disse vampyrer på denne klub.

Påklædning: Se profilbillede.

Belle bevægede sig igennem byens gader. Folk omkring hende så hende ikke, hvilket ganske enkelt skyldtes en af hendes få runer. Belle kendte ikke til mange runer, så det var begrænset, hvor mange man kunne spotte på hendes krop. Hendes onkel havde opdaget flere vampyrer, der havde brudt traktaten, og sendt Belle af sted for at fikse det. Hun havde bevæget sig ind på en natklub, og prøvede at opfange vampyrerne. Det var ikke nær så let, som hun først havde troet. Hun rynkede sine bryn, da en mand gik ind i hende. Hun nåede ikke at se ham ordentligt før han allerede var videre. Hun nåede dog, at bede ham se sig før, men hun tvivlede på, at han kunne høre det over musikken. Da han forsvandt ind i et privat lokale, fulgte hun efter. Der var en chance for, han kunne blive en vampyrs næste måltid. Det kunne hun ikke lade ske, ligegyldigt for uhøflig han var.

Hun hørte en vampyr sige shadowhunter. Han udgav sig for at være shadowhunter? Det virkede som en utrolig dumdristig ting at gøre. Hvordan han overhovedet kendte til dem i første omgang, var et mysterium. Da det virkede til, at han fik sin sag for med vampyrer, brød hun ind. Hun var hurtigt inde, og stak sit sværd igennem en af vampyrerne, som blev til aske på gulvet. Hun forsatte sådan, og kort efter var vampyrerne derinde alle aske. Han havde dog taget et par af dem på forhånd, så det varede ikke lang tid, eller krævede meget styrke fra hende.

Belle gik nu hen til den blonde mand og lagde spidsen af hendes sværd mod hans strube. Hun blev nød til at vide hvem han var, og hvordan han kunne have runer. Hun havde fået af vide, mennesker ville enten dø eller blive sindssyge af runer. ”Hvem er du, og hvorfor udgiver du dig for at være en shadowhunter?” Det havde været et stort pres, da hendes forældre døde da hun var 10, og hendes onkel fortalte hende om shadowhunters, og at hun var den sidste af slagsen. Men med tiden var hun vokset med opgaven, og hun nød nu at hjælpe folk. Selvom de ikke vidste, at hun hjalp dem. Men hun ville ikke lade nogen udgive sig for at være en shadowhunter, når de umuligt kunne være det. Medmindre hendes onkel havde taget fejl. Eller løjet for hende.

Han opdage kort efter kvinden igen, da hun kom ind I lokalet, ham han sidste havde kæmpet mod skulle lige til og angribe hende, hvilket gjorde han vende ryggen til Elijah, hvor han så hamret sit sværd I ham så han os blive til aske. Han lukket sit sværd igen, hvorefter han hurtig mærket et sværd på hans egen strube, hvorefter han så hende i øjne med hans to lidt forskelig øjnefarver. Han bed sig svagt i underlæben, da han mærket det kolde stål. ”Kan du se mig,” lød det overrasket fra ham af,efter han havde sagt det samme han mærket han hende presse klinge den lidt længere ind mod hans strube, hvor til han lytte til hendes spørgsmål, hvorfor udgav han sig for at være en Shadowhunter, ”vent er du en shadowhunter.” Lød det fra ham, hvorefter han lagede sit hoved tilbage igen, han vidste han skulle være lidt forsigtig lige nu, da hende her sikkert intet anede.

”Ja jeg er en Shadowhunter, men hvordan kan du være en Shadowhunter, jeg har aldrig set dig den gang jeg boede i Idris.” Han lænede stadig sit, hoved tilbage han var sikker på de skulle finde ud af noget, angående alt dette her shit de var ude for. ”Men lige meget, hvad vil du ikke godt flytte det sværd fra min strube jeg føler den er lidt skarp.” Hans måde og sige på han var bange for hun ville skade ham, uden nogen forklaring, ”og ja undskyld jeg gik ind i dig derude det var dig var det ikke.” Han hørte kort efter Jace snakke til ham igen over mikrofonen, ”rådet er efter mig lige nu så kom tilbage med det samme.” ”Jace ikke for noget, men jeg er lidt midt i noget, kan vi ikke bare tales ved når jeg har lidt mere tid til og tale.” Da han kort efter lagede på så han på pigen igen, "måske skulle vi komme væk herfra inden der dukke flere vampyrer op men, jeg kan ikke rigtig gøre noget hvis, jeg stadig har den klinge foran min strube.”

Belle kneb øjnene en anelse sammen ved hans spørgsmål. Selvfølgelig kunne hun se ham. Hun pressede bladet en smule længere ind imod hans hals, men dog ikke nok til at prikke hul på ham. Det var der ingen grund til. Det var kun en trussel. Hun blev mere og mere forvirret jo mere han sagde. ”Ja.” Svarede hun kort, og lod sværdet falde en smule tilbage, dog ikke helt. Hun blev nød til at finde ud af hvad der foregik, før hun lod ham gå. ”Hvad er Idris?” Hun følte sig pludselig utrolig dum. Hun vidste der var meget hun ikke kendte til, men at andre vidste noget om shadowhunters hun ikke gjorde, fik hende til at føle sig på udebane. Noget hun ikke brød sig om. Da han bad hende om at flytte sværdet blev hun blot stående. Hun havde brug for en forklaring, og før hun fik den, ville hun ikke fjerne det sværd.

Da han talte med en der hed Jace, kunne ikke undgå at tænke, at navnet fra bekendt. Hun var sikker på, hun engang havde kendt en Jace. Men det kunne vente. Hun havde andre ting at fokusere på. ”Okay.” Hun fjernede sværdet og placerede det i hendes bælte igen. ”Men jeg vil have svar lige så snart vi er væk.” Hun gik ud på dansegulvet, og passerede et hvert dansende menneske, før hun var udenfor igen. Nu kunne hun bare vente, og håbe han kom. Det havde måske ikke være det bedste, at gå før hun var sikker på han var med, men hvad skete der hvis hun fik svar. Hvad hvis det var nogle svar, som hun ikke ønskede? Hvis han kom, ville hun få svar og det kunne være positivt og negativt. Men hvis han ikke kom, ville tingene ikke ændre sig for hende. Det var der en tryghed i, som hun ikke var sikker på, hun ville opgive.

Han så forvirret ud et øjeblik hun kunne se ham, kæmpede som en Shadowhunter og hun anet ikke, hvad Idris var og hvor det var.  Der var noget over hende, som gjorde han ikke behøvede og reagere anderledes. Da hun fjernet sværd, begynde han og trække vejret normalt da hun var gået, det havde været alt for tæt på. Han vidste godt at hun ikke kunne ha myrdet ham, hvis hun virkelig var en Shadowhunter som hun os udgav sig for. Der var noget særligt over hende, siden hun troede han udgav sig for at være en måtte hun selv mene hun var en, eller os kunne hun være en rouge. Han anede det ikke og det skræmte ham, men på samme tid fandt han hende særlig i forhold til andre shadowhunter. ”Jeg lover det, du har mit ord.” lød det fra  Elijah af, hvorefter han mærket hende fjerne klingen, hvorefter hun gik væk ud af selve natklubben.

Elijah stod et øjeblik og mærket på hans egen pulse, det havde været alt for tæt på.  Han sætte selv turen igennem klubben, hvor han bevægede sig hurtigt og diskret gennem danse gulvet. Musikken var alt for høj til man kunne tænke, da han endelig kom ud igen i den friske natte luft, Så han sig omkring, hvor der var ingen fjender i nærheden men, hvis de bare kunne komme på et lidt mere sikkert sted, kunne de tag snakken der. ”Så første skal vi måske finde et sted vi kan være sikre, hvor jeg så vil forklare dig det hele, men måske skulle vi præsentere os første,""Elijah Dragonway.” Lød det fra Elijah af, hvorefter han så hende an, ”hvor meget ved du endelig om skyggeverden,  og jeg mener ikke væsner jeg mener omkring Shadowhunters, hvor meget ved du om dem og om dem.”