Et simpelt møde (Athar/Nagato)

Tid: eftermiddag
Sted: Rosenclaw City og omegn
Omgivelser: normal befolkning
Vejr: fornuftigt

Det var en fredelig eftermiddag i Rosenclaw city, og hverdagen gik som den plejede, for de væsner der normalt levede her i byen, eller blot var på besøg i den. Eftermiddags solen skinnede dovent på byen, og gjorde det alligevel nemt at se, hvorfor denne by kunne være populær, da den var i en bedre kontakt med naturen, og derfor havde en charme og skønhed over sig. Denne by var normalt kendt som et no go for kamæleoner, grundet det faktum, at der normalt levede flere warlorks i byen, men alligevel var der en bestemt kamæleon, der havde valgt at bevæge sig ind i byen, for at opspore en genstand, der havde udsendt et signal fra denne by, og han ville finde ud af, hvordan den var kommet hertil, selvom han aldrig havde været her før, og hvem der havde aktiveret den, da han havde fået et glimt af personens omgivelser, i det korte øjeblik staven havde været aktiv.
Denne kamæleon havde valgt at gå under navnet Nagato, og til trods for hans mere eller mindre skræmmende udseende, florerede der ikke særligt meget data om ham, hvert fald ikke meget mere, end nogle løse rygter og en generel beskrivelse, af det tøj han bar lige nu. Hans hår var hvidt som det reneste sne, han bar en uhyggelig lædermaske, og var iført sort tøj samt en long coat, der dækkede over hans magre krops bygning. Dog var der lige denne dag en enkelt ting der manglede, og det var den puppe han plejede at gå med på ryggen, men i stedet for den, var der 2 menneske agtige væsner, der gik de samme veje som han gjorde, den ene et lille stykke foran ham, den anden et lille stykke bag ham, begge havde de det destinverede kendetegn, at de var piercet med sorte stave, på de synlige dele af deres kroppe.

Disse 2 piercede mennesker, var i virkeligheden dukker, lavet af Nagato, og styret af ham ved hjælp af hans chakra stave, som var piercingerne der sad i dem, og normalt brugte han dem til ting, såsom spionage eller kamp, hvilket var det de originalt var blevet lavet til, men lige i dag brugte han dem til, at udvide sin søgen efter den chakra stav, der var blevet aktiveret i eller i nærheden af denne by. De mennesker der boede her i byen, eller var på besøg her i byen, og som stadig havde det magiske slør over deres sind, troede sikkert at Nagato og hans 2 dukker blot var udklædte mennesker, når de så på ham og dukkerne, men for dem der ikke havde sløret lagt over sig, ville de nok kunne mærke den usædvanlige aura udstråling fra Nagato, mens de 2 dukker havde en usædvanlig udstråling, der mest af alt mindede om normale menneskers udstråling.

Efterhånden som Nagato nåede igennem byen, begyndte han svagt at kunne mærke, at hans chakra stav var et sted i nærheden, men fordi den endnu ikke var særligt tæt på, og ikke modtog noget særligt som den kunne bruge til at sende med, var signalet fra den stadig svagt, men det var da en start, for nu havde han noget han kunne følge efter. Mens han gik og ledte efter den, kunne han ikke lade være med at tænke på, hvem der mon havde aktiveret chakra staven, han tænkte på om personen vidste hvad de havde gjort, da denne aktiverede den, eller om personen havde gjort det ved et uheld. Og så var der selvfølgelig den ene detalje, at stavene kunne aktiveres på 2 forskellige måder, af andre væsner. Den ene måde var, at man pumpede sin chakra ind i staven, hvilket viłle gøre at den udsendte et signal, som Nagato kunne modtage og derefter spore, han ville muligvis kunne få et glimt af hvad den anden så eller hørte, men der ville ikke rigtig ske noget, for den der aktiverede staven. Den anden måde var, at man på den ene eller anden måde fik staven i kroppen, det kunne være ved at spise den, bruge den som piercing, eller sågar stikke den ind i kroppen. Lige meget hvilken måde man gjorde det på, var resultatet det samme, staven ville fungere som en sender og modtager, så Nagato kunne både få kortvarige glemt, eller se og høre gennem den andens sanser, og den anden kunne modtage det samme fra ham, da staven ville sende begge veje, selv hvis det var en kortvarig kontakt, personen havde med staven.

Den lille stav glimtede i det svage lys, der slap igennem de tykke gardiner. En mørkhåret dreng sad lidt væk fra den i skrædderstilling. Han var klædt i helt mørkt tøj og med en sort kappe trukket op om hovedet. I mørket kunne man kun se hans isblå øjne skinne.
Han havde forsøgt at lukke lidt af sin chakra ind i staven, i håb om at finde ud af, hvilken slags magi den rummede. For det var tydeligt, at den indeholdt en eller anden form for det. Men det eneste, han havde fået ud af det, var et nærmest stød i baghovedet og et svagt glimt af et eller andet, der mindede ham om torvet.
En fornemmelse sagde ham, at han skulle tage staven og se at komme væk fra lejligheden, før nogen opdagede hans hemmelige gemmested.
Hurtigt kom han på benene, greb staven og skyndte sig ud af det nedslidte lejlighedskompleks. I den modsatte retning af torvet. Med sin følgesvend ved sin side, bevægede han sig igennem byen via de mørke gyder - på vej mod skoven, hvor han forhåbentligt ville være i sikkerhed.

I det at Athar tog staven med udenfor, kunne Nagato bedre mærke hvor den befandt sig henne, da signalet ikke længere blev forstyrret af, at den skulle bevæge sig gennem væggene i Athars hjem. Da han fik en lokalisering på staven, drejede både hans dukker og Nagato hovederne samtidig i retning af staven, før de begyndte at løbe i retning af den, da han kunne mærke på staven, at hvem end der havde den, var personen i løb på vej væk fra ham, og sikkert også på vej ud af byen for at slippe væk. Dukkerne bevægede sig seperat fra hinanden og Dust, men de løb aldrig uden for en hvis afstand fra Nagato, for ellers ville chakra sendingen blive svækket af, at den skulle sendes så langt væk, og det ville koste Nagato mere chakra, at sende den længere uden forstærkere på sig, eller mellemled.
Det tog ham lidt tid at komme tæt nok på Athar til, at han kunne spore staven uden brugen af sine dukker som forstærkere, så først nu kunne han tillade sig at fokusere på, hvordan han ville stoppe Athar, i hans flugt. Han sendte chakra til dukkerne, der aktiverede de stærke fjedre i deres ben, så de kunne hoppe ekstra højt, samt længere fremad, og bruge det til at komme hurtigere frem, indtil de indhentede Athar så de kunne stoppe ham, eller i det mindste holde ham tilbage, så Nagato selv kunne indhente ham. Da de nåede frem til ham, stoppede begge 2 foran ham, med lidt afstand til hinanden, de rettede sig op, og holdt begge en arm frem mod ham, for at indikere at han skulle stoppe.

"Vent lidt, jeg er ikke kommet for at angribe dig, eller gøre dig ondt, jeg er blot kommet hertil, ved at følge efter den stav du har på dig!" sagde dukkerne i kor. Nagato var nød til at sige det, for at få dukkerne til at sige det, men siden han var alene lige nu, var der ikke nogen der hørte ham sige det, gennem hans egen mund. Et par minutter efter dukkerne var kommet frem til Athar, nåede Dust frem til det samme sted, og hvad end han valgte at gøre efter dukkerne var kommet frem til ham, kunne Nagato se og høre hvad Athar gjorde, gennem dukkernes øjne og ører.

Da to mænd pludselig dukkede op foran ham, stoppede han chokeret. Det var da for underligt, at de sagde det på præcis samme måde? Staven havde han sat i sit bælte.
Han fornemmede straks magien, der svævede om de to mænd, og forberedte sig på kamp. At overgive noget, før han havde fået svar, ville han ikke. Hans følgesvend, den store, sorte Black Shuck, gjorde det samme. Knurrede af de to mænd.
En anden mand dukkede pludselig op, og Athar vidste af ren intuition, at det var denne person, der styrede de to mænd.
"Hvem er du helt præcist? Hvad har du gjort ved de stakkels mænd? Og hvad fanden er der med den stav?" hans stemme var hård og han krydsede armene over kors. Ville ikke indrømme, at staven var begyndt at føles både tung og varm mod hans liv.

Dukkerne havde slet ikke rørt sig efter de kom frem, da Athar hverken var flygtet eller havde angrebet dem, selvom han dog havde gjort klar til kamp, sammen med hans følgesvend. Deres øjne var rettet mod Athar hele tiden, så hvis Athar havde været opmærksom, ville han nok hurtigt lægge mærke til, at dukkernes øjne var identiske med Nagatos, der havde de rubin røde pupiller, som skinnede igennem de tågede øjne, som kunne indikere, at Nagato var komplet blind. Nagato fik dukkerne til at komme hen til ham, før han satte dem ned, så han kunne stoppe med at bruge chakra på, at holde dem i gang, og så snart han stoppede med at sende chakra til dem, stoppede deres øjne med at ligne hans, og blev normale af udseende igen.
"Mit navn er Nagato, og som jeg fortalte dig gennem mine 2 dukker her, så har jeg fuldt efter den stav du har siddende der, i dit bælte!" fortalte han med en rolig stemme der indikerede, at han havde en mangel på følelser, som gjorde at han havde denne rolige stemme "Disse mænd er i virkeligheden dukker, som jeg har designet og bygget! Som du kan se på foreksempel deres ører og læber, er de blevet piercet med stave i forskellige størrelser, som er lavet af det samme materiale, som den stav du har fået fingrene i! Disse stave er lavet af min chakra, og fungere som senere og modtagere for min chakra, men de kan også sende mellem mig og andre levende væsner, hvilket er grunden til at vi kortvarigt delte hinandens syn, da du aktiverede den!"

I takt med at han fortalte at de 2 mænd i virkeligheden var dukker, åbnede han den enes jakke, så han kunne åbne brystkassen, og vise at den havde en kompliceret dukkede indmad, og da han nævnte stavene der sad i dukkerne, drejede han den samme dukkes hoved, så Athar nemmere kunne se de stave Nagato snakkede om. Disse dukkers ydre form og aura, havde dog stadig en ufattelig lighed, med rigtige menneske kroppe, så selvom de var fyldt med ufatteligt velkonstruerede dukke indmad, kunne man alligevel ikke komme uden om deres udstråling og udseende.

Den fremmede, Nagato, var ret så klam, hvis man spurgte Athar. Og det samme var det med stavene og indmaden. Han kunne umuligt være helt rask.
Athars følgesvend knurrede, men han bad den vente. Selv var han heller ikke helt tryg ved situationen, men han havde spørgsmål.
"Hvad bruger du dem til?" spurgte han og pegede på de to mænd. Det var da synd og skam, at de var blevet udnyttet på den måde.
Hans blik, der var af en søgende slags, scannede de to mænd og Nagoto for værdier. Ingenting. Altså ingenting, han kunne tage.
Han tvivlede ikke på, at stavene var værdifulde, men eftersom de sad i mændene, ville det blive svært. For ikke at sige umuligt. Og også helt umuligt at sælge igen.
De mænd, han brugte som dukker, så så døde ud. Var de det? Havde han dræbt dem og brugte dem som en slags fjernstyrede zombier?

"Jeg har efterhånden lavet en rimelig god sjat dukker, med hver deres fordele og udlemper, men lige hvad angår dem du ser her, da er den ene bedst til spionage og tilfangetagelse, så han er ikke så fysisk stærk, men han har gift og wires indbygget, så han kan pacificere sine mål, mens den anden er til direkte kamp, så han er stærkere, og har mere voldsomme angreb, såsom en flammekaster i munden, og skydere i fingrene!" forklarede han roligt, mens de blinde øjne holdt øje med Athar og hans følgesvend. Nagato havde før mødt troldmænd, og var bevidst om at der kunne være anspændte forhold, mellem troldmænd og kamæleoner, så derfor var han som regel rolig og kontrolleret, når han var i en troldmands nærvær, så de ikke fik nogen grund til at tro, at han var ude på at komme dem til livs, eller gøre dem ondt.
Hans dukker var oprigtigt set rigtige mennesker, eller rettere sagt det var de en gang, indtil Nagato havde fået fingre i dem, og var begyndt at bygge dem om til dukker, men en detalje ved hans dukker var, at han brugte lang tid på at udvælge sine ofre, og en af kriterierne for at et offer blev udvalgt var, at han eller hun havde en ond eller på anden vis dårlig personlighed, som ikke så ud til at kunne blive forbedret særligt meget. På den måde gjorde det, at selvom Nagato lavede dukker ud af dem, så ville de ikke blive savnet, fordi dem der kunne savne væsnet, var blevet behandlet dårligt af ham/hende, så de ville sikkert bare blive glade for deres permanente fravær.

Brynene krøb endnu længere ned i panden på ham. Denne fremmede var tydeligvis sindssyg - ingen rask person ville kunne få så syg en idé.
"Og hvad skal du så bruge endnu en stav til? Det lyder som om du har mere end rigeligt!" sagde han iskoldt, stadig med armene over kors. Alle advarselslamper blinkede for hans indre blik, og han ville egentlig bare væk.
Men så alligevel var han nysgerrig på den fremmede. Hvad var han helt præcis? I hvert fald ikke troldmand. Og vampyrer og varulve kunne ikke gøre sådan noget uden lang og kompleks træning. Og fyren her var blind. Det udelukkede engel og dæmon.
To muligheder tilbage. Sirene eller kamæleon. Men kamæleoner kunne da ikke trænge ind i Raven City. Kunne de? Eller var Nagato undtagelsen, der bekræftede reglen?

"Forskellen ligger i detaljen unge mand, for egentlig er svaret på dit spørgsmål, at jeg slet ikke har brug for den, da jeg altid kan lave flere af dem! Grunden til at jeg er kommet efter den stav, er fordi den er en manifestation af min chakra, i sin reneste form, og som du selv har oplevet det, selvom det kun var i et kort øjeblik, så kan den stav bruges til at opspore mig, hvis man ved hvordan man bruger den, og den slags kan være farligt for en som mig, hvis den ender i de forkerte hænder!" forklarede han roligt, mens hans blinde øjne, var fikseret på Athars øjne, så det var mere tydeligt at Nagato sagde sandheden. Denne verden var måske meget anderledes end den han kom fra, men alligevel begyndte Nagato at kunne se flere og flere ting, som mindede ham om hans hjem verden, og denne unge mand var en af dem.
Måske var det hans analyserende undertoner, der lå lettere gemt under den selv beskyttende attitude, eller måske var det personligheds trækkende, der til trods for denne verdens mere fredelige sider, gjorde at han passede på sig selv, og havde sanserne oppe, når der var en potentiel trussel i nærheden af ham. Den slags personligheds træk, var meget brugbare der hvor han kom fra, ja til tider var de faktisk livs nødvendige, for at man kunne klare sig, i den ødelagte og bombede verden. Lige indtil nu, havde han ikke rigtig lagt mærke til disse træk i denne verden, men nu hvor han stod overfor Athar, og hans rubin røde pupiller var fikseret på ham, kunne han endelig se, at denne verden måske ikke var så anderledes fra hans egen, og af en eller anden årsag, var der noget beroligende ved denne tanke.

"Jeg ved måske ikke meget om dig, men jeg kan genkende de analyserende undertoner, som jeg synes at kunne spore i dig, så jeg gætter på du har udelukket flere arter, som jeg nok ikke kan være!" sagde han roligt, mens han tog nogle ruller med hvidt stof frem fra sin long coat, som han lagde på den dukke han havde fortalt, var god i slåskampe "Jeg kan spare dig for besværet, hvis du ikke er nået frem til en konklusion, ved at fortælle dig at jeg er en kamæleon! Og ja, jeg havde besvær med at komme ind i den her by, den er ikke særligt kamæleon venlig, og det er svært at finde ud af hvordan man kommer ind, når der nærmest ikke er nogen andre kamæleoner der har prøvet, og derfor ikke nogen der kan komme med gode fif til, hvordan de klarede det! Men med det i bag tankerne, må man vel gå ud fra, at der ikke har været så mange andre kamæleoner, som har haft en lige så god grund til at komme hertil, som jeg har!" imens han snakkede, fokuserede han på de stof ruller som lå på dukken, og sendte chakra ind i de små chakra stavs fragmenter der var syet ind i stoffet, så han kunne styre dem som var de slanger, der begyndte at binde dukken ind, til den blot lignede en puppe, som Nagato kunne samle op. Han brugte et stykke af stoffet som en slags sele, så han kunne have puppen på ryggen.

Frygten steg langsomt i ham, mens han hørte på manden. Der skulle en mægtig kamæleon til for at trænge herind, uanset hvor mange tips han havde fået.
Der var helt klart noget sært omkring den fremmede. Ikke bare det med dukkerne, men også øjnene. De virkede så tomme, og alligevel kunne han se alt.
Af ren vane greb han efter sit bælte for at finde sin dolk. Han blev dog bange, da han i stedet fik fat i staven. Hvor var dolken? Den betød for meget for ham til at blive glemt et sted.
Lidt desperat begyndte han at søge rundt på jorden med øjnene. "Nej, nej, nej nej!" han var så desperat. Han måtte have fat i dolken. Med en håndbevægelse satte han sin følgesvend i gang med også at lede.
"Er det dig der har taget min dolk?" spurgte han uden så meget som at se på Nagato. Det kunne jo være, at den anden kunne stjæle bedre end ham selv - man vidste aldrig.

Athars aura så ud til at blive berørt af frygt, og hans aura så ud til at blive berørt af det, men Nagato var ikke sikker endnu, da det syn han havde trænet i så lang tid, og som havde gjort at han havde blinde øjne, stadig ikke helt havde vendet sig til hans krop og evner, så han havde stadig nemmere ved at se, når han brugte sine dukkers øjne, end når han brugte sine egne.
Dog til trods for det svækkede aura syn, kunne han stadig følge Athars bevægelser, da han greb efter den dolk, der ikke sad i hans bælte, men som sikkert burde have været der. Nagato lagde hovedet lidt på skrå, ved synet af Athar, der begyndte at lede efter efter sin dolk, sammen med hans følgesvend, mens han spurgte om det var Nagato der havde taget den. Han havde ikke engang overvejet, om Athar havde noget andet interessant, udover den chakra stav der sad i hans bælte, men det havde faktisk været praktisk, at han havde haft den stav, for det betød at han havde en genstand på sig, som kunne sikre Nagato hvor Athar havde været, siden Nagato begyndte at spore den, efter han kom til byen.

"Jeg har desværre ikke din dolk, men hvis du stikker mig den chakra stav, kan jeg hjælpe dig med at lede efter den! Staven har efterladt et svagt spor af min chakra, siden jeg begyndte at spore den, og hvis vi skynder os kan jeg stadig nå at spore det spor, før det forsvinder, og på den måde kan jeg hjælpe dig med at finde din dolk!" sagde han roligt. Han prøvede at undlade at virke utålmodig med at få fat i staven, ved at blive stående hvor han var, og lade Athar bestemme om han ville give staven til Nagato, så han kunne hjælpe, for var der en ting han selv kendte til, så var det at savne et objekt man holdt af, og som man ikke havde lyst til at miste "Hvis det kan hjælpe på det, kan du få staven tilbage når jeg er færdig, hvis altså du vil beholde den til dig selv!"

Hvad var den andens plan? Athar rynkede brynene, stoppede sine ledende bevægelser. Så op på den fremmede. Ville han bare tage staven og forsvinde? Måske. Men han var nødt til at tage chancen. Han måtte bare have sin dolk tilbage.
"Så tag den dog!" hvæsede han og gav staven til Nagato. Han skulle ikke bruge den selv, men den anden skulle altså hjælpe ham med at finde dolken.
Den var fra hans søster, der blev bortført. Noget af det eneste, han ejede, der ikke var stjålet. Han blev ramt af et øjebliks savn og måtte støtte sig til Ecto for at rejse sig.
"Og hjælp mig så med at finde min dolk!" han var oprigtigt bekymret for, om han havde mistet den. Og hvis den anden bare forsvandt ud i den blå luft nu, ville han være helt i vildrede. Han MÅTTE have den tilbage.

Nagato greb chakra staven uden at ytre et ord, han vidste godt hvor meget selv den mest simple genstand, kunne betyde for ham selv, om det så var på grund af affektions værdi eller noget andet, så han kunne godt forstå, hvorfor Athar ikke var i det bedste humør, når nu han manglede sin dolk. I en hurtig bevægelse, greb han en af skriftrullerne der sad i hans læderbælte, åbnede seglet på rullen, og rullede den ud så han kunne føre chakra staven Athar havde haft, ned over alle de små identiske mærker, der var tegnet på papiret. En troldman kunne sikkert godt se, at dette var en slags påkaldelse lavet af en troldmand, som havde krydset sin magi med Nagatos evner, for staven aktiverede mærkerne, og fik en helt masse små robot agtige væsner til at blive påkaldt, alle sammen med en mini chakra stav i sig, så Nagato kunne styre dem.

Næsten med det samme denne sværm var blevet fremmanet, gik Nagato ned i knæ, som om det meste af ham lukkede ned, da han koncentrerede sig om sværmen, der krævede meget opmærksomhed, for at han kunne styre dem og følge stavens spor. Sværmen fløj afsted i den retning Athar var kommet fra, og under hele turen var de på udkig efter en daggert, der kunne ligne noget som tilhørte Athar. Det var først et godt stykke over halvvejs tilbage mod lejligheden Athar boede i, at det lykkedes sværmen at spotte en person, der lige havde samlet en dolk op fra jorden, og begyndte at gemme den væk i hans taske, men det var ikke nået han lige frem fik lov til. Sværmen samlede sig omkring mandens hoved, for at få ham til at reagere på dem, og han begyndte at slå vildt ud efter de små insekt agtige væsner, hvilket resulterede i at han smed dolken fra sig imens, så sværmen kunne nå at samle den op, og flyve væk med den.
Imens dette skete, sad Nagato bare på knæ og så tomt ned i jorden, som om han var en robot, der var blevet sat på pause. Dette kom af at når han styrede sværmen, krævede det at han fordelte sin opmærksomhed og chakra sending, ud på en helt masse bittesmå punkter, som alle skulle fungere seperat fra hinanden, men stadig skulle styres sammen, og i en flok. Det var først da flokken kom tilbage med dolken han havde fundet, tabt den over Athar så han kunne gribe den, og flokken derefter havde landet oven på mærkerne, på den skriftrulle de var kommet fra, at Nagato blev til sig selv igen, efter han var stoppet med at sende chakra til insekt robotterne.

"Jeg håber virkelig det er den dolk du mangler, for de robotter er virkelig krævende!" sagde han roligt, mens han rettede sig op og kom på benene igen. Han virkede lidt mere udmattet i det, grundet hans forbrug af energi, for selvom de var små og til sammen krævede det samme som 3, af hans normale menneske dukker, så var insekterne stadig svære at styre, og afstanden han skulle sende chakraen krævede også mere af ham.

Hans hånd lukkede sig om dolken, da den faldt ned fra robotterne. Smilede og holdt den lidt ind til sig, før han satte den tilbage i sit bælte.
"Det er det," han havde det straks meget bedre. "Mange tak."
At sige tak var normalt ikke noget han gjorde, men når det galt hans dolk, var den for dyrebar til ikke at gøre det. Desuden kunne den anden jo bare tage den igen med sine robotter. Det ville han på ingen måde risikere.
En tanke dukkede op i hans hoved, og han kunne ikke holde sin nysgerrighed og sit spørgsmål inde. "Hvem havde min dolk? Var det en pige på min alder? Måske lidt yngre?" Åh, hvis det bare var hende. Gid det var.

"Det var godt! Mine søge droner er krævende at bruge, og jeg tror ikke jeg ville kunne bruge dem særlig godt, hvis jeg prøvede igen!" sagde han i en tænkende mine, før han lavede en nikkende gestus med hovedet, som anerkendelse af det tak han fik. Nagato fik et mere tænkende ansigts udtryk, da Athar spurgte til hvem der havde dolken, da hans søge droner fik fat i den, da han skulle gennemgå de ting han havde set gennem dem, og før han svarede ville han gerne gennemgå detaljerne, for at sikre sig, hvad han havde opfattet undervejs, og se om der var noget der kunne bruges til noget svar.
"Hmm jeg så 3 piger, gennem mine droners øjne, der så ud til at være i nærheden af din alder, men mine droner fik fat i dolken fra en mand!" sagde han tænkende, og så op på troldmanden foran ham "Der var dog en af de 3 piger, der virkede mig en kende mistænkelig! En af de andre lignede en der var ude for at handle, en anden var sammen med nogle andre, men den mistænkelige af dem stod ikke langt fra manden, jeg tog din dolken fra, og hun virkede generelt overrasket over, hvad der skete da jeg tog dolken, hun så endda ud til at forfølge mine droner, indtil jeg ikke kunne se hende mere! Hvis du kunne give mig en generel beskrivelse af hende, kan jeg sige om det var hende eller ej!

"Hun har hår i samme farve som mit og i det hele taget ligner hun mig...," han kneb øjnene sammen og prøvede at forstille sig hende, som hun måtte se ud nu. Det var jo så længe siden, han havde set hende. En detalje poppede op i hans hoved.
"Hun har høje kindben og er køn af sin alder. Hun har et ar på kravebenet og ser altid bekymret ud," han åbnede langsomt øjnene igen og så fra Nagato til Ecto. Hvis det virkelig var hende, ville han blive så ubeskriveligt lykkelig.
"Var det hende?" han lød lige så håbefuld som et lille barn juleaften, men han kunne ikke gøre for det. Han håbede sådan. Det måtte være hende!

"Hmm jo, de detaljer passer til hende mine droner så, og hvis hun har set din dolk før, forklare det hvorfor hun holdt øje med den, og så efter mine droner, da de fløj væk med dolken!" sagde han tænkende, og tog nogle mars bar frem fra sin long coat. Han tilbød Athar den ene, hvis han ikke tog imod den ville Nagato beholde den, men lige meget hvad, spiste han selv den anden for at opbygge energi, da han havde brugt en rimelig god sjat chakra, på at finde Athar og derefter på at finde hans dolk, og hans forsmag for junkfood og søde sager, hjalp ham med at genopbygge energi, når han spiste. Han regnede med at han skulle bruge mere energi, for måske kunne Athar bruge en hånd, med at finde pigen igen, når nu hun var i byen.

"Hvis du har lyst, kan jeg hjælpe dig med at finde hende igen! Nu hvor jeg ved hvem jeg leder efter, og at hun er i byen, kan jeg nok hurtigt finde hende!" foreslog han roligt, og gumlede det sidste stykke mars bar, før han tog en cigar frem og tændte den, så han kunne sprede en liflige duft af cigar røg omkring sig. Han kunne allerede mærke, at han var ved at få mere energi, så han var klar på at komme i gang, når som helst det skulle være.

Athar tog imod energibaren, åbnede den og tog en bid. Han var håbefuld, men lod være med at vise det. Tænk, at det måske var hende! Det var så længe siden, de havde set hinanden. Mon hun ville kunne huske ham? Hvis det altså var hende.
"Jeg vil give dig næsten alt, hvis du ville hjælpe mig finde hende," han tog det sidste af baren i en bid og tyggede den hurtigt, mens han tænkte sig om. Var der ikke noget, han havde glemt at fortælle om hende?
"Men du skal ikke regne med, at hun er let at finde og fange. Hendes mest trænede besværgelse er usynlighed og ekstra fart. Desuden har hun temperament som min Black Shuck her," det sidste sagde han med et svagt smil. Det lå til familien at have temperament.

"Jeg behøver ingen betaling, det her virker som en god måde, at træne på! Her tag den her, så kan vi lede i 2 grupper, og stadig finde hinanden, hvis en af os finder hende! Hvis du har lyst må du gerne beholde den!" sagde han roligt, og rakte Athar den chakra stav, som Nagato havde sporet ham på tidligere, mens han gav et roligt smil fra sig "Grundlaget for at jeg er blind, skyldes at mine øjne kan se chakra og aura, så hendes usynlighed er klaret for mit vedkommende! Hvad angår hendes fart besværgelse, må vi tage det som det kommer, men jeg må spørge dig, ville det være for voldsomt hvis jeg brugte mine fange dukker, i tilfælde af at jeg ikke kan få hende, til at stå stille og snakke med dig?" han tog en skriftrulle frem mens han spurgte, hvor der stod fangere på, og han virkede klar til at komme i gang med at finde hans veninde.