Great minds meet(Conrad/Nagato)

Tid: aften
Sted: Ravens Night
Omgivelser: befolket
Vejr: næsten skyfrit

Solen var allerede godt på vej ned, og det efterlod himlen, med enkelte røde striber henover de få hvide skyer, der bevægede sig skævt henover himlen, mens resten af himlen lige så stille blev mørkere og mørkere, så man kunne se stjernerne blive mere klare. Nede på gaderne i Ravens Night, var der stadig befolket og liv i gaderne, men man kunne godt se på det hele, at der langsomt men sikkert, blev tynget ud i folkemængden, i takt med at de sene tidspunkter på døgnet, lige så stille sneg sig nærmere på dem. Nogle af dem var på vej hjem fra arbejde eller indkøbs ture, andre på vej hjem til aftensmad, og så var der dem der blev på gaderne, enten for nattelivet der snart kom, eller fordi de havde et mål for øje, hvilket der var en meget bestemt kamæleon der havde, når nu han var kommet indenfor byens mure, uden at have ladet hologramet ved bymuren scanne ham. Trossalt var han ikke indregistreret nogen steder i dette univers, så han regnede ikke med at en scanner, ville lade han komme ind uden videre.

Denne kamæleon havde valgt at gå under navnet Nagato, og i tusmørket der efterhånden var kommet, havde han valgt at "låne" en andens look, mens han bevægede sig gennem byen, så han ikke var lige så iøjefaldende, som når han var iført hans normale udseende. Til trods for at hans ansigt, krop og tøj lignede en andens, bar han stadig en rimelig stor puppe på ryggen, som var dannet af et objekt der kunne være på størrelse med et menneske, bundet ind i et hvidt stof der gjorde, at man ikke kunne se hvad indeholdet var. Denne puppe var en af de ting, der gjorde ham nemmest at genkende, hvis han havde den på sig, og man kendte denne detalje om ham. Indtil videre var der ikke rigtig nogen som levede, der havde set ham med denne puppe på, men der var en som havde fået af vide, at han skulle kigge efter lige præcis den, for at være sikker på at han kunne genkende Nagato, men snart ville denne puppe ikke være det eneste der gjorde Nagato genkendelig, for han var på vej mod et mødested, hvor han havde tænkt sig at smide forklædningen, så man kunne se det han virkelig havde på, det tøj som han normalt gik i til hverdag.
Da Nagato nåede frem til den kro der skulle forestille at være mødestedet, smed han sin forklædning i samme øjeblik, som han trådte ind af døren, og på grund af den sorte tøjstil, long coaten, og den sorte lædermaske med munden, der dækkede hans ansigt op til over næsen, fik han et par urolige blikke fra dem der sad der inde, som holdt øje med ham, mens han gik gennem lokalet, så han kunne sætte sig ved bordet i det mørkeste hjørne. Hans puppe stod lænet op af bordet, og da en af damerne der arbejdede på kroen, kom for at spørge om han ønskede noget, åbnede han en lynlås i masken, så tænderne blev adskilt, og bestilte et stort glas af deres mest sukkerholdige drikkevare, hvilket i dette tilfælde så blev til en sodavand. En anden person kom ind af døren ikke lang tid efter Nagato, denne person havde sorte stave piercet, fra øreflippen helt op til toppen af øret, og lignede ellers en normal person, som satte sig ved et tomt bord, for at vente på nogen eller noget.

Conrad holdte en hånd hen over munden på den søde frue som nu havde et stort hul i siden, hans læder handske stoppede hendes skrig meget effektivt. Han var ikke en fan af alt hendes sprællen, hun kunne jo komme til at skade nogle af de organer han skulle bruge. Til sidst blev hun helt stille og stoppede med at sprælle, han trak sin kniv til sig, en sort bowie kniv der kun ville kunne ses på det sølv glimt der var dens æg. Han så op på den indpakkede høje mand ved sin side, han var klædt fra top til tå i forskellige lange tøj klenodier som dækkede alt hans hud "tag denne tilbage til laboratoriet, uden at ødelægge den denne gang, jeg hader at skulle hente nye materialer midt i et eksperiment" den store mand gav et grynt der var dyb og dyrisk, hans sløve bevægelser fik ham til at se klodset ud. Conrad så på sin skabning som den slæbte den døde kvinde af sted. Han åbnede sin jakke og satte kniven tilbage i sin skede og sikrede dens plads før han lukkede sin jakke igen.

som han gik ud af gyden landede hans familiar på sin skulder "godaften Lagos" kragen skrappede lidt før den nussede siden af hans hoved "jeg har også savnet dig min ven" han aede dens hoved roligt før han gik ned af gaden med rolige skridt, der var lidt fra hvor han skulle mødes med en ligesindet dog var han meget imod brugen af fremmed magi. Men som hans gamle mester havde sagt det "hvis man ikke tager nye muligheder i betragtning vil der altid være grænser for dine evner" han gik roligt ind af døren til den bar han havde lovet at mødes med manden, der sad en mand ved et bord der lignede noget der var stukket af fra et S&M show, Conrad gik ned bag i uden at kigge sig mere om og satte sig i en bås, Lagos hoppede ned fra hans skulder og satte sig på bordet hvor hun begyndte at hakke lidt i de nødder der stod på bordet.

Nagatos øjne blev rettet mod døren, da en mand med en ravn på sin skulder, trådte ind på kroen, og gik i samme retning som han selv havde gjort, da han kom ind på kroen. Nagato var ikke i tvivl om, at denne person var Conrad, som han havde aftalt at mødes med, for selvom hans øjne så ud til at være blinde, kunne de stadig se mere end man skulle tro. På Conrad kunne han se den berørelse af død, som han kendte så godt fra den verden han kom fra, og som han var sikker på kom af, at Conrad arbejdede med nekromanti. Efter Conrad havde sat sig, og hans familiar var begyndt at spise, tog Nagato sin sodavand og puppe, gik hen til Conrads bord hvor han satte tingene fra sig, før han satte sig ned overfor Conrad, og så på på ham.

"Det er godt, endelig at møde dig i virkeligheden, efter alle de indbyrdes beskeder vi har delt!" sagde han roligt, og drak lidt af sin drikkevare for at holde en kunstner pause, så Conrad kunne få lidt tid til at lade hans indtryk af Nagato sive ind, og sætte sig sammen med de indtryk han end måtte have fået, gennem deres indbyrdes kontakt "Jeg har arbejdet længe på at finpudse de teknikker jeg bruger, men som en hver kunstner, søger jeg stadig efter nye måde hvorpå jeg kan udvikle mit arbejde, bringe det til nye højder så at sige, og som jeg nævnte under vores korrespondance, tror jeg på at vi kan hjælpe hinanden med at udforske, nye muligheder inden for hvert vores felt!"