The partners in crime(Malia/Nagato)

Tid: sen eftermiddag
Sted: silent city og omegn
Vejr: let overskyet
Omgivelser: let befolket

Det var sen eftermiddag i byen silent city, og aktiviteten i byen gjorde det nemt at forsvinde i mængden, hvis det var det man ville, selvom befolkningen ikke var så trængt, at det gjorde noget. For en som Nagato, var denne befolkning faktisk passende, for den gjorde at han nemmere kunne bruge sin kamæleon evne, til at holde sig nogenlunde skjult, og på denne måde gøre det svært for mulige forfølgere, at vedligeholde deres sporing af ham, om der så var nogen der forfulgte ham eller ej. Himlen var måske overskyet, men det så ikke ud til, at disse halvmørke skyer, truede med at give særligt meget regn, før de havde passeret videre hen over himlen, til andre himmelstrøg hvilket passede Nagato fint, da han selvom han kunne lide regnvejr, stadig ikke havde vendet sig til, at han godt kunne tåle det.
Som altid var Nagato iført sit sorte tøj, en sort long coat, hans maske der dækkede op til hans næse, nogle skriftruller der sad i hans bælte, og en mærkelig puppe som var indpakket, i et hvidt og stærkt stof, som han gik med på ryggen. Indtil videre var det meget få der vidste, hvad der befandt sig inden i den puppe han gik med på ryggen, men for dem der ledte efter ham, og prøvede hårdt nok på at finde ham, var denne puppe et velkendt varemærke, der indikerede at det var ham, selv når han brugte sin kamæleon evne, til at ligne en anden, og det var også grunden til at han ikke gik med den hele tiden, men lige i dag havde han valgt at tage den på, så en han skulle møde, havde en bedre chance for at genkende ham.

Nagato var på vej mod et spisested, hvor han skulle mødes med en ung dame ved navn Malia, og på hans vej rørte han diskret ved en person, så han kunne imitere personens udseende. På den måde var det kun puppen der var til at genkende ved ham, men denne forklædning var ikke noget han havde tænkt sig at beholde længe, for da han nåede frem til denne kro der var hans mål, forvandlede han sig tilbage til normalt udseende, i det han trådte indenfor. Fordi han lige havde brugt sin kamæleon evne, var hans hår nu sort , men det så ikke ud til at ændre på, at kromutteren genkendte ham, og bød ham velkommen med et smil på læben, til trods for Nagatos lettere skræmmende udseende. Denne varme velkomst, fik faktisk Nagato til at virke lidt mindre skræmmende, og da han åbnede lynlåsen på sin maske, for at snakke med kromutteren, virkede han blot endnu mere rar. Hans stemme var rolig, som om han ikke havde nogen følelser der gav hans stemme, noget personligt udsving, men han var venlig overfor kromutter, og han smilede til hende, selvom det var et følelsesforladt smil.
Efter de havde hygge snakket lidt, spurgte kromutteren om han ville have det sædvanlige, hvilket Nagato takkede ja til. Han betalte på forhånd for hvad end han fik, før han gik hen til et bord, satte puppen fra sig ved bordet, og satte sig ned for at vente. Der gik ikke lang tid, før kromutteren og en af kokkene fra køkkenet, kom hen med en ordentlig gang mad, der så ud til at kunne dække 2 eller 3 væsners sult, som de satte på hans bord. Nagato takkede dem med et smil, før de gik og han begyndte at spise, af denne lækre ophobning af usund mad, der kunne give en hver det indtryk, at han havde en forkærlighed for usund mad, sammensat med en enorm sult, men hvor han gjorde af alt den mad var ikke til at vide, for han var stadig slankt bygget, selvom han spiste så meget og så usundt.