Get off this land.

S Idris, Alicante i udkanten.
O En Gruppe Shadowhunters, anført af Jace
V Det er næsten, lige stoppet med og regne.
Tid Lidt over aften.
P Kig på profil billede
@Malia

Jace, bevægede sig gennem Idris, så hurtigt han kunne med gruppen af Shadowhunters. De, var blive sendt ud på en opgave i dag, da det lød til deres spejder, havde spottet nogen dæmoner og andre racer, som bevægede sig alt for tæt på Shadowhunter, territorium. Det, havde været et problem op til flere gange på det sidste, det var som om nogen forsøgte og ødelægge traktaten. Derfor var det blive, svære for Shadowhunter at holde freden, flere af de Shadowhunter der var. Havde de mistet kontakten med, der var helt sikkert noget under opsejling, hvad det var vidste folk ikke og derfor, var de fleste Shadowhunters os kaldt tilbage til Idris, dem de havde kunne komme i kontakt med, efter hvad Jace vidste.

Jace anførte en gruppe af Shadowhunter, da de havde mistet kontakt med, deres spejder som var forsvundet.  De havde ledt efter dem i omkring en time, hvor de så lige så stille bevægede sig gennem Alicante. Jace kiggede sig hurtigt omkring, han kunne se der var nogen dæmoner der nærmet sig lige så stille, ”Okay det, her er ikke så farligt i er alle trænede til og dræbe dæmoner og vampyrer, og andre væsner nu, i har lov til og skyde, hvis de ikke retter sig efter mig, har i lov til og skyde.” Jace, bevægede sig derfor hurtigt ud mod dem, hvor han træk sin bue og holde den klar mod dem. ”Hvad, laver i på vores territorium jeg gir jer tre sekunder, til og forlade stedet.” ”Shadowhunter og, Menneskernes tid er over, det er vores tid til og reagere og dette territorium er, vores nu.” Da de, havde sagt det. Trække Jace, hans bue frem og skød pille op til flere gange mod dem, hvor de så gik op i aske. En af dem, havde dog nået og stikke ham med en kniv. Han bevægede sig hen, langsomt mod de Shadowhunter  der var hvorefter han sende dem tilbage til byen, efter og ha bedt dem om en masse ting. ” ”Jeg tjekker om der er flere, men advare de ældre, vi kan ikke vente med og forklare, hvad der sker.”

Jace, bevægede sig hurtigt gennem Idris efter de var sendt tilbage og tjekket alle steder, han holde som altid sig til skyggen og da han så en kvinde, bevæge sig ind på deres land, stillede han sig med sin bue klar, hvorefter han fulgte personen med øjnene. Jace fulgte hende med øjne, hvis hun forsætte, ville han vise at han var der. Da hun ikke så ud til og ville vende om bevægede han sig ud mod hende, hvor han så træk bue og stillede sig klar med sin bue og pil. "Rør dig ikke, du er inde på Shadowhunter grund."

Det var gift. Hvordan hun havde fået det i sit system. Yeah, hun bebrejdede den pil hun havde fået skudt i sit ben for lidt siden. Nogle fremmede væsner. Vampyrer som havde fået for meget at drikke til at lave noget fornuftigt havde fået nogle shadowhuntere på nakken, men det var ikke dem som havde ramt hende. Malia slæbte smertefuldt sit ene ben efter sig, og vrissede hvert eneste skridt hun tog. For at være ærlig, så vidste hun ikke engang hvor hun var. Men hun vidste, at hun skulle have hjælp til at få pilen spids, som vidst nok var knækket ud. En stemme råbte af hende, og fik hende til at stoppe. Automatisk trak hun al smerte i sit ansigt til sig, og drejede sig stille rundt. Hun hævede på et bryn.
"Er jeg allerede i Idris. Jeg troede der ville gå mindst en til tre dages vandring... men ser man det." Let trak hun på sin skulder. Hendes sarkastiske tunge fejlede aldrig noget. Men det tog hende ikke længe før hun trak på en grimasse - en grimasse af smerte. Faktisk mistede hun følelsen i sit ene ben og derved sin balance. Der lød et bank da hun væltede ned på jorden, og et mindre peb fra hende. Hurtigt fik hun sat sig op og tog sig til sit ben. Så trak hun buksebenet let op for at tjekke sit sår. Blodårerne lignede noget der kunne springe i luften, og ellers lignede det benet var tomt for luft. Næsten helt lilla. Malia havde aldrig oplevet smerte som dette.
"Vil du hjælpe mig med at få det sidste af pilen ud?" Spurgte hun bange. Hun kendte allerede svaret. Nej. Det var hvad hun altid hørte når der var noget. Når hun endelig havde brug for hjælp, så vendte folk normalt den anden kind til. Så det ville ikke overraske hende spor, hvis han ikke var anderledes. Han stod jo og sigtede på hende så.
"Eller vil du dræbe mig, så få det overstået. Hvad end der var i den pil jeg er blevet skudt af, så dræber den mig nok inden solen står op." Tilføjede hun i smerte, hun slog blikket væk. Naturligvis ønskede hun ikke at dø, men måske var det bedst sådan? Så skulle hun aldrig se Mathias igen. Hun skulle ikke tænke på, hvordan hun skulle dø. Så var det overstået. Ikke mere smerte. Ikke mere uduelighed og elendighed. Måske kunne det blive hendes befrielse.

Jace så på kvinden der vende sig om mod ham, hvorefter hun begynde og tale til ham meget sarkastisk faktisk, hvilket der ikke lige frem gav Jace det bedste førstehånds indtryk. Jace så hen på hende, hvorefter han tog bue ned, han måtte nok hjælpe hende, måtte han ikke. Jace træk den dog lynhurtigt frem da han så, en dæmoniske væsen angribe dem, der lød et skud fra ham, hvorefter den faldt sammen. Jace sætte sig ned på hans knæ, hvorefter han træk pilen kort og kontant ud, han så hurtigt på den, hvorefter han så hende i øjne igen. Han fik derefter forbundet det, hvorefter han så på hende giften skulle de måske gøre noget ved. Men nu var pillen da ude.

Jace træk hende op da han kunne høre der var flere væsner i nærheden de måtte tilbage og derfor kunne han ikke lade hende her, være helt alene. Jace greb fat i hendes hænder med hans egen, hvorefter han bandt dem sammen og tog et stykke af sin t-shirt af som han smed på foran hendes øjne, ”jeg skal nok hjælpe dig, med giften men lige nu skal du med tilbage til Idris, hovedby." Jace bevægede sig frem af med hende foran, hvor han ledte hende hen mod Idris, hun vidste sikkert noget.

Men han måtte bare tag hende med da, det ikke rigtig gav mening og lade hende blive til ulveføde. Han skubbede derfor hende blidt frem af, mens de bevægede sig hen mod hovedbyen. Selv om Jace godt kunne helbrede hende selv, ville han ikke gøre det da det, gik mod reglerne. Men lige nu skulle de bare der hen, ”Hvad er du endelig, nu når du er et gidsel, har aldrig set din slags før.”