I am a What//Amberle//

@Amberle
S Eldwist, ved et vandfald.
O Dyr der passe sig selv, og ellers ikke rigtig nogen.
V Solen skinner og det er dejlig varmt.
Tid 14,00
P
William, havde endelig besluttet sig for at tag afsted, han ville ud og opleve denne verden og, hvad den havde og byde på. Han ville udforske verden og lære sig selv og kende og måske kun måske, finde hans forældre, hvis de stadig var i live. Mens han gik gennem skoven nønnet han svagt for sig selv for ikke og gå og kede sig, hvilket medførte at han ikke lagede så meget mærke til, hvor han ende inde i denne skov.  Til sidste fulgte han dog efter lyden af et vandfald, hvilket medførte at han fik et meget stort smil frem for sig selv da han endelig så stedet. Han tog derefter sit tøj af så hurtigt som muligt efter han, havde lagt buen et sted, han kunne komme til regnet han med, hvis han fik behov for det. Bæltet røg sammen med hans bukser og trøje bagefter, hvorefter han hoppede ned i vandet og begynde og svømme ud i det. Den dejlig følelse, hvor hans hud ramte vandet mens han lukket hans øjne kort og dykkede nede under.

William elskede og dykke det var som om der var en helt anden verden, når man var under vandet, hvilket han elsket over alt.  Han skulle dog stadig finde hans forældre, regnede han med men indtil da måtte han bare nyde sin tid, hvor han var ude og se verden. Han svømmet kort efter op til overfladen da han ikke kunne blive under længere, da han ellers ville drukne og det ville han for alt i verden undgå. Han havde, været ved en lille by med mennesker, hvor han havde hjulpet med og kurer nogen der var syge, hvilket der, havde koste ham et stor del af energi. Som han nu prøvet og genoplade i vandet.

Han vidste at nogen gange var man nød til og sætte andre folk før sig selv, hvor han andre gange vidste, hvornår han skulle stoppe for ikke og blive set som en helgen. Da han var kommet op til overfladen igen, tog han sin højre hånd og kørte hans hånd op i hans våde hår. William smilede svagt for sig selv, hvorefter han rejste sig op og gik hen mod sit tøj, hvor han så ville klæde sig på lige så stille, efter denne time han, havde brugt i vandet.
//du finde bare på noget hun skal redde ham fra :p//

Påklædning

---

Hun kom ridende igennem skoven på Moonlight, hun elskede nu at være i skoven. Specielt når hun ikke gad de kongelige pligter som fulgte med for tiden. Det var svært både at være kriger for sit folk og deres prinsesse. Tronarving. Amberle gjorde dog altid hvad hun selv ønskede, og i dag var det endnu en dag på Moonlights ryg afsted igennem den smukke urskov. Hun sprang af efter et par timer, og gik sig en lille tur ned imod vandfaldet. Hun sad på en sten da hun opdagede en fyr i vandet. Det var ikke så tit hun mødte fremmede i skoven. Så det gjorde hende nu lidt nysgerrig. Så hun sad på afstand og kiggede med sine store mørke øjne. Da han rejste sig op fra vandet og gik op på land for at trække i sine klæder igen, var hendes øjne stadigvæk på ham. Dog tog det hende ikke længe før hun hørte noget ikke så langt væk fra sig. En flok gigant ulve. Hun kunne høre hvordan Moonlight var blevet en anelse urolig. Så Amberle gav sin kære hest et lille slag bagi, så den galloperede afsted. Derefter fokuserede hun på at sørge for, at den unge herre ikke skulle være ulvenes frokost. Hun sprang derefter ned fra stenen, og gled ned af den lille bakketop hun havde været på - så jorden nærmest blev et med luften. Så trak hun sit sværd og rejste sig op foran herren.
"Gør nøjagtig som jeg siger." Sagde hun så alvorligt, men med en klang af beskyttelse - Amberle sank kort en klump og kiggede omkring dem."Løb til venstre.... nu!" Sagde hun og greb fast i hans ene hånd med sin frie, og løb afsted hen langs kanten fra vandfaldet. Ulvene var lige i hælene af dem, men hun kendte området bedre end nogen anden. Hvis de kunne nå til The West land før ulvene ville de være i sikkerhed. Ulvene turde ikke nærme sig den landsby.

William var lige kommet op og vandet, hvor han begynde og tag sit tøj på. Da han opdaget en kvinde stå foran ham, måbede han, han havde lige nået og få sit tøj på og så var denne kvinde dukkede op. William stod et øjeblik i chok, hvorefter han hørte hendes næste ord, kort derefter mærket han hendes hånd, hvor hun så greb fat i hans hånd og rev ham nærmest med. Dette var pinligt virkelig, han havde aldrig oplevet noget der var så pinligt som dette her var, han fulgte derefter med hende, hvorefter han åbnet hans mund, ”hvad sker der.” Han fulgte efter hende da hun jo holde ham i hånden, hvilket der gjorde at han kunne se ulve bag dem, hvis han skulle være helt ærlig var han faktisk lidt bange for dem. Da de endelig nåede et sikkert sted, kigget han på hende, hvorefter han ikke vidste hvad hun var for det første og hvad fanden der lige var sket, ”undskyld mig men hvad, er dit navn.” Der havde været en svag rødmen i hans ansigt, da han ikke mente at han, havde behov for hjælp og den dukkede op da han talte igen. ”Jeg, havde helt styr på det.” Lød det halvt overbevisende fra William af, hvorefter han studeret hende kort hun så faktisk meget smuk ud, i forhold til kvinde der var i byerne, men hvor fanden var han var, hvad han gerne ville vide, ulvene havde smadret hans bukser lidt men det var mere eller mindre det, de havde gjorde enden de kom her hen.
William så hen på hende, hvorefter han prøvede og undgå at vise at han ikke, havde haft styr på det, hvilket der gjorde alt dette her mere mærkeligt. ”William.” Lød det fra William af, hvorefter han sende hende et smil, ”hvor er vi henne.” Han kløede sig bag hans øre, hvorefter han kørte hans hånd gennem hans hår. Han, havde da fine maner, hvilket der gjorde det her mere morsomt.