PåklædningHun havde befundet sig i skoven siden månen stod højt på himmelen, de urter hun skulle finde voksede kun når månen stod på sit højeste og det var efterhånden ved at være længe siden, nu kunne man knap ane solens første blod røde stråler i horisonten gennem den tætte urskov som Eldwist nu engang var. Hvilket var noget nær umuligt ellers men hun vidste hvor hun skulle kigge, hun havde været her nok gange for at samle diverse ting til at vidde hvor hun skulle kigge henne men også hvor hun ikke burde befinde sig og her hvor urterne voksede burde man ikke befinde sig, her var utroligt farligt, ikke kun hvad angik skovens dyr men det var også her nogle af de mest dyrbare materialer kunne findes så der befandt sig folk som man ikke ønskede at møde i mørket. Hazels knæ og hænder var dækket af jord og skidt så hun havde letter brune skjolde på knæene og en masse sort møg under hendes ellers pæne lange negle.
De dybe mørke grønne øjne for op med et spjæt da et skrig lød gennem skoven, hænderne var forsat begravet i jorden hvor hun for et øjeblik siden havde været ved at grave en rod frem, lige indtil skriget havde lydt gennem den ellers helt stille skov. Normalt ville hun bare have ignoreret det og tænkt at det ikke var hendes problem men der var noget ved atmosfæren i skoven der fik hende til at rejse sig for at begive sig mod tumulten i det fjerne. Hendes kurv med urterne og hendes værktøj fuldstændig glemt som hun løb gennem skoven for at nå frem til sit mål, en lysning længere fremme.
Da hun brød skovens kant og trådte ud i lysningen stoppede hun. Hun kunne se en kvinde på jorden, forslået og blødende og en flok mænd omkring hende der bestemt ikke så ud til at have nogle gode intentioner ved det her. Hazel kunne mærke hvordan blodet pumpede i hende, hun havde ikke noget imod at folk slog ihjel men af en eller anden grund havde hun følt at hun måtte blande sig i det her og det var præcis det hun gjorde. I en elegant bevægelse rakte hun hånden frem i luften og lod langsomt hånden knytte sig til en næve.
En af mændende der stod over kvinden og skulle til at sparke ud efter hende begyndte at hive og pruste efter vejret mens han langsomt blev mere og mere blå i ansigtet indtil hans krop pludselig blev flået væk og med en kræft som var det kommet fra en tornado blev han kastet ind i træet længst væk i lysningen hvorefter hans krop faldt livløst til jorden. Hazel gik med langsomme og selvsikre skridt længere ind i lysningen og frem mod kvinden og mens hun kiggede hende direkte i øjnene med et skævt smil på læberne sagde hun, "Du ser ud til at kunne bruge en hånd Sweetheart?".